Hånd og Fod. Ikke realiseret. 2016.

Forslag til udsmykning af rundkørselen Rådhusvej/Rønnedevej i Faxe.

Bunden er et stiliseret omrids af Faxe Kommune. Op af Faxes undergrund rejser sig, i symbiose, en hånd og en fod der næsten tager karakter af en koral eller en blomst.

Skulpturen ”Hånd og Fod” symboliserer Faxe, Faxes geologi og ikke mindst de hænder og fødder der har sat sine aftryk, været med til at betræde, præge og forme Faxe gennem tiderne, frem til det Faxe vi kender i dag. En hyldest! Også til dem der i dag lever i byen og hele kommunen. Samtidig er det også en inspiration og motivation til borgerne, og til dem der fremover skal fortsætte Faxes udvikling, i stort og småt.

Hånden symbolisere både håndens arbejde udført af menigemand, men samtidig også, via dens udforming, imødekommenhed, en hilsen eller en venlig afsked.
Foden symbolisere bevægelse og rejse. Faxe har igennem sit rige og stolte erhvervsliv haft både national og international udsyn.

Skulpturen skal placeres ovenpå den eksisterende jordhøj i rundkørselen. Jordhøjen skal fundamenteres, og beplantes med en masse blomster. Fra toppen af højen skal Hånd og Fod stå og tage imod og give afsked til de mange trafikanter, cykelister etc. der kommer og går via den store indfaldsvej til byen.

Forhåbningerne med skulpturen er, på en enkel og humoristisk måde, at skabe et iøjefaldende varetegn for byen som er forståelig og tilgængelig og samtidig gerne skulle favne alle, uden at skulpturen af den grund mister sin kunstneriske kvaliter.

37_1hand-og-fodbeskaret1.jpg
     Hånd og Fod(Not realized), 2016. 
37_10model-1til101.jpg
     Model, 1:10 
37_8plantegning1.jpg